Filcolana
juni 10, 2022

Dansk garn i god kvalitet

By Leslie Beck

Filcolana er et garnfirma, der har sine rødder i Danmark. Virksomheden har i mere end 40 år produceret deres velkendte kvalitetsgarn. Filcolana sælger uldgarn i høj kvalitet, der egner sig godt til strik, hækling og meget andet kreativt. Filcolana er et populært mærke inden for garn, og det er derfor muligt at få fat på deres produkter i mange butikker rundt omkring i Danmark samt på flere forskellige webshops. 

Det mest populære garn 

En af de helt store bestsellere fra Filcolana er deres garntype Arwetta. Denne type af garn egner sig perfekt til eksempelvis strømper, da det er en utrolig slidstærk type af garn. Arwetta egner sig godt som strømpegarn, da den består af 20% nylon som er meget holdbart. Derudover har garnet en lang løbelængde, så du får mange meters strikkeglæde for få penge. Du kan derfor strikke mange forskellige typer af projekter uden prisen på garnet bliver svimlende høj. Arwetta er en yderst populær type af garn, som mange anvender til at strikke strømper af. Derfor findes Arwetta også i et bredt udvalg af forskellige farver. Alt efter hvilken type af strømper, som du skal strikke og hvilken strikkefasthed, som du ønsker at ramme kan du strikke i én tråd, dobbelt tråd eller med en anden type af garn som følgetråd. Der er altså mange muligheder for at få lige det udtryk, som du ønsker at dit strik skal opnå med denne type af garn. 

Vask af garn

Alt efter hvilken type af garn du køber fra Filcolana, så er der forskellige vaskeanvisninger. Vælger du eksempelvis at strikke et par sokker ud af deres Alwetta garn kan du trygt smide dit strikketøj i vaskemaskinen, da dette garn er superwash behandlet. Dette betyder at du kan vaske dit garn i maskinen uden, at det vil begynde at filtre, dog skal du passe på med, hvor mange grader du vasker det på, da denne type af garn ikke tåler mere en 30 grader. Samtidig er det en god idé ikke at centrifugere det ved for mange omdrejninger, hvis du vil være sikker på, at dit arbejde stadig ser fantastisk ud, når det er færdigvasket og tørret. Andre typer af deres garn tåler ikke maskine som eksempelvis deres Alva garn. Det er derfor en god idé at læse på garnet inden du vasker det, så du er sikker på at dit strikketøj stadig ser ud som du ønsker det efter du har vasket arbejdet. 

Meget mere end bare garn 

Udover at producere og sælge garn tilbyder Filcolana et væld af smukke gratis opskrifter. Mangler du inspiration til, hvad dit næste kreative projekt skal være kan du derfor gå på opdagelse i deres store udvalg af forskellige opskrifter til kreative projekter. Har du allerede udvalgt, hvilken type af deres garn du ønsker at strikke i kan du nemt udvælge de opskrifter ud, hvor dette garn vil passe med din strikkefasthed, så du ikke behøver at lede alle deres mange opskrifter igennem, når du skal finde dit næste projekt.