fiskestang
marts 9, 2021

Få et afbræk fra internettet og tag ud at fiske

By Leslie Beck

Internettet og teknologi i det hele taget har åbnet op for et væld af muligheder. Vi kan nu handle uden at gå uden for en dør, snakke med folk over hele kloden og følge med i nyheder det sekund de sker. Det betyder dog også, at flere end nogensinde før er bleven kliniks ængstelige og deprimerede. Det handler altså om at holde balancen, men jo flere muligheder tiden giver, jo mere tillokkende er det at blive siddende foran skærmen. Derfor bliver man nødt til at have en hobby eller lignende, der kan være med til at lokke en udendørs. Det kan være mange forskellige ting, afhængigt af, hvad du interesserer dig for, men en hobby de færreste nok ville vælge, er lystfiskeri. Det er på trods af, at det er en hobby, der nemlig handler om at komme ud og komme helt ned i gear. I de seneste år er lystfiskeri dog blevet stemplet som en aktivitet for gamle sure mænd, der gerne vil have en undskyldning for at falde i søvn ved vandet. Ingen dele af det er dog nødvendigvis sandt.

fiskehjul

Mange forskellige oplevelser

Ideen om lystfiskeri som en kedelig og mestendels inaktiv hobby er i hvert fald forfejlet. Det handler nemlig i høj grad om, hvilket fiskehjul du vælger til din stang, og hvilken type lystfiskeri, du dermed vælger. Først og fremmest er der det fiskehjul, der kaldes enten et fastspolehjul eller et spinnehjul. Det er det fiskehjul de fleste bruger til ganske almindeligt lystfiskeri, som nok også er det mest stilsiddende. Som sagt tyder meget på, at det moderne, digitalt indfødte menneske netop godt kunne bruge en afslappende hobby, der mest bare handler om at lade hjulet spinne. Går man til lystfiskeri på den måde, er det nemlig meget ligesom yoga, meditation eller lignende. Tiltaler den slags dig imidlertid overhovedet ikke, er der som sagt og så mange andre typer fiskeri, der bare kræver, at du påmonterer et andet fiskehjul. Der findes for eksempel også fluehjulet, der, ganske passende, bruges til fluefiskeri. Fluefiskeri foregår med en kunstig flue for enden af linen, og målet er at få det til at ligne, at fluen lander naturligt på vandet. Derfor kastes denne konstant ud og trækkes derefter ind, hvilket kræver en tykkere, tungere line og derfor også et helt andet fiskehjul. Fluefiskeri med fluehjul er for dig, der synes fiskeri er spændende, men som gerne vil have en teknik at forfine og en mulighed for konstant at være aktiv ved vandets bred.

Prøv kræfter med en særlig slags fiskeri

Slutteligt er der det fiskehjul, der kaldes et multihjul, hvilket som regel bruges til lidt kraftigere fisk. Særligt med store fisk, har man nemlig brug for et fiskehjul med så meget desto større bremsekraft. Har du tænkt dig at erhverve dig et multihjul og prøve kræfter med den slags fiskeri, anbefales det, at du også har prøvet fiskeri under mere normale omstændigheder. Om noget beviser det i hvert fald, at lystfiskeri ikke bare er en snorkekonkurrence for gamle mænd. Vælg et fiskehjul og kom med ud at fiske.