digital marketing
november 11, 2020

3 tips til digital marketing for begyndere

By Leslie Beck

Er du ny iværksætter, som forsøger at vækste din virksomhed, så er digital marketing et nøgleord, der er svært at komme udenom. I dag finder store dele af kontakten til eksisterende og potentielle kunder nemlig sted via internettet, og det er derfor også i høj grad her, at der er mulighed for at skabe et brand. Og digital marketing behøver slet ikke at være så kompliceret. Det kræver ikke meget arbejde at komme i gang, og så behøver det heller ikke engang at være dyrt. Og bruger du tid og ressourcer på at sætte dig ind i, hvordan det fungerer nu, vil du med garanti takke dig selv for det senere – netop fordi online marketing er så essentiel en del af at drive en virksomhed i dag. Nedenfor finder du tre grundlæggende tips til digital marketing for dig, der er begynder på området.

1. Vær til stede på sociale medier

En billig og særdeles effektiv måde at komme i gang med digital marketing på er ved at oprette virksomhedsprofiler på forskellige sociale medier. Det er en genial strategi, fordi du på den måde får mulighed for at komme i kontakt med potentielle kunder der, hvor de allerede befinder sig. I dag benytter de fleste sig nemlig af sociale medier i et eller andet omfang, og det er derfor et oplagt sted at udbrede kendskab til din virksomhed og dit brand.

Samtidig kan sociale medier give dig mulighed for at give et mere personligt og lettilgængeligt udtryk af din virksomhed. Kommuniker med kunderne på et mere personligt plan og lad dem opbygge et forhold og tillid til virksomheden.

De fleste sociale medier har også forskellige annonceringsfunktion. På Facebook er der eksempelvis rigtig god mulighed for at skræddersy kampagner til et givent publikum og sikre sig, at et budskab kommer ud til en målgruppe på lige nøjagtig den måde, der ræsonnerer bedst med dem.

2. Få styr på SEO

En anden grundlæggende ting, som er en god idé hurtigt at få styr på, er SEO. SEO står får søgemaskineoptimering og handler kort sagt om at optimere dit indhold, så det i højere grad bliver fanget af de søgemaskiner mange bruger i det daglige til at finde informationer.

Ved at optimere og tilpasse dit indhold kan du således eksempelvis sikre dig en bedre placering blandt Googles søgeresultater og dermed sikre, at du hurtigt bliver set af interesserede internetbrugere.

3. Lad din hjemmeside afspejle virksomhedens værdier

Sidst men ikke mindst er det naturligvis svært at være virksomhed i dag uden en hjemmeside. En hjemmeside kan have flere formål; det kan være en webshops, hvor kunder kan købe virksomhedens produkter, men det kan også være en kilde til oplysning om virksomheden og dens produkter eller services. På en hjemmeside kan du også liste kontaktoplysninger og lignende.

Uanset hvad er det vigtigt, at hjemmesiden afspejler virksomheden værdier og lader den besøgende skabe sig et indtryk af hjemmesiden. Sørg derfor gerne for at den for eksempel ser professionel og imødekommende ud, og at den er intuitiv og brugervenlig.